Dato: 23. juli 2018

En dejlig stille lun sommerdag til eftertanke og inspiration i vegetarretter.

En dejlig lun sommerdag til eftertanke og inspiration.

Sådan at sidde en lun sommermorgen, hvor alt er stille, solen er ved at stå op og det bliver en dejlig, lang, varm sommerdag.

Connie der plasker lidt rundt i vandet, inden hun beslutter sig for, at kravle op på yndlingsstenen og nyde hvert lille solstrejf, resten af dagen.

Det giver ro og tid til eftertanke og giver mig inspiration.

Vi er ved at være ude af Juli måned, og sommeren har allerede overrasket med mange, dejlige solrige dage i både Maj, Juni og Juli. En vældig kontrast til sidste år, som heldigvis hurtigt bliver glemt, når man sidder her.

Jeg føler mig beriget i disse dage, af skønhed, solskin og nærvær.

Ved en tilfældighed er jeg indenfor de sidste uger kommet meget tættere på en person, som jeg altid har følt mig ekstra forbundet med på en eller anden måde.

Kender du det, når der bare er mennesker, som man klikker specielt godt med, og kan genkende en masse ting af sig selv i . Det er ikke så tit det sker, men når det sker, så giver tilværelsen god mening, og en masse brikker falder på plads.

Tilfældigheden var, at jeg blev ringet op af et familiemedlem, som stod i en lidt prekær situation og havde brug for lidt hjælp til at komme videre i sin tilværelse.  Det blev muligt for mig, at give denne hjælp, ved hurtig og præcis indsats i samarbejde med min chef. Det mundede ud i et praktikforløb for dette familiemedlem, som jeg så, i et par ugers tid har arbejdet sammen med, og dermed er kommet endnu tættere på, end jeg ellers ville have mulighed for.

Det er berigende, især når man kun bliver bekræftet i, at de antagelser man selv havde om, at man har meget til fælles de holder stik. Sjælevenner er sjældne, dem skal man passe på.

Så tak for tilfældigheder, tak for solskin og tak for muligheder.

Muligheder er der rigtig mange af i sådan en tid med sommer og sol.

Bærrene i haven er modnet enormt hurtigt i år, måske ikke med den bedste høst til følge, på grund af tørke. Men alligevel med et udbytte, som man kan glæde sig over. Jeg fik plukket mine ribs og stikkelsbær og de få solbær, som det ville give i år, for et par uger siden.

Det var tidspunktet, hvis jeg ikke ville overlade dem fuldstændigt til fugleføde. Alt er på grund af den heftige varme modnet på rekordtid, og noget endda før det overhovedet har nået at udvikle sig. Jordbærrene har været små, og hindbærene er også modnet allerede, uden at have en imponerende størrelse.

Men lidt udbytte er i mine øjne trods alt bedre, end hvis det hele var rådnet på grund af regn og dårligt vejr.

Og så er det man kan vælge muligheden for at se og opleve, at jordbær marmelade f.eks. smager meget bedre, af små solmodne bær, end af udvandende store.

Smag kan man også virkelig trylle frem i en lille vegetarisk frokost ret, som jeg lavede for nyligt. Knoldselleri bøf  med syltede varme rødløg, blev til en dejlig sommerret.

Nu hører knold selleri jo ikke ligefrem til sommer grønsagerne, men er dog en god base i retter, hvor man gerne vil have en god fast grønsag med intens smag, at arbejde med. Og heldigvis kan man få den hele året rundt, den holder sig rigtig længe, og kan anvendes i utallige retter.

Når jeg ind imellem får lavet en vegetar ret, sender det mig næsten altid tilbage, til min læretid i tankerne, for mange år siden. Mange tror måske at det med at spise mere grønt, vegetarisk, vegansk eller hvad det nu må være, er et nyt moderne fænomen. Men for mig har det altid været en mulighed, som jeg lærte om som helt ung.

Læs mere om den historie længere nede. Og find iøvrigt opskriften på Selleri bøf her.

Sundhed er rigdom ♥ Bevar den♠ Forøg den.

Sådan var titlen på det uanseelige lille hæfte, som jeg er ejer af, efter at have været et år i lære for mange år siden på Juelsminde Kuranstalt, som det i sin tid hed.

Kuranstalten var et meget fornemt sted, hvor rige mennesker fra hele landet, og udlandet kom til, for at få specielle behandlinger af naturlig art, for sygdomme, eller som ferie, eller rekreationsophold. Stedet behandlede med kost i form af diæter, mudderbade, massage med helbredende olier og urter, varmvands terapi og mange andre ting.

Der var højtuddannede læger og sygeplejere tilknyttet stedet, som alle var bosatte lige i nærheden.

Undertitlen er ” Udsøgte vegetariske retter”. Og det var dengang hoved menuerne på stedet, da størsteparten af dem vi lavede mad til, netop var vegetarer. Forstanderparret var det også, og kunne aldrig drømme om, at spise kødretter. Ikke fordi de ikke blev serveret, men hvis de gjorde, blev der stadigvæk lavet vegetar retter til dem som var forsvorne til det.

Vi havde to køkkener. I det ene regerede chefkokken Rajo Huttenen, som var finner og havde et virkeligt heftigt temperament. Hvad han havde i den retning, havde chefkokken for diæt køkkenet så slet ikke. Han var en lille ældre herre, med et stille og roligt sind. John hed han, hans efternavn husker jeg ikke mere, men han var nordmand.

Reijo var perfektionist til fingerspidserne, og det var altid John tingene gik ud over, hvis det perfekte glippede.

Vi var 4-5 piger på en 16-17 år, som alle var i årspraktik på stedet, og jeg tror vi var glade for, at vi ikke forstod finsk, for det kunne lyde noget så heftigt, når John fik skældud af Rajo, og de kunne skændtes noget så højrøstet, når de var uenige. Men det foregik altid på finsk, som john tilsyneladende også kunne tale, og vi var bare glade for, at vi ikke forstod en lyd.

Reijo var den eneste som kunne provokere John til at blive rasende og også ked af det. Men det var nogen gange som om, at konkurrencen om det perfekte stod imellem dem, i hvert sit køkken, og det slog nogen gange gnister.

Til gengæld var de begge meget dygtige, John kendte utallige diæter og Reijo kunne sit kokke håndværk til fingerspidserne. Begge var de ivrige efter at lære fra sig, og det kom jo os til gavn. I diætkøkkenet blev der f.eks. nogle dage lavet ikke mindre end 20-30 forskellige diæter.

Det er faktisk et af de steder, hvor jeg igennem min mad historie, har lært allermest, på kun et år.

Også fordi, det der blev spist på stedet var meget specielt. Folkene bag kuranstalten var “Syvende dags adventister” og spiste f.eks. ikke svinekød, så det blev aldrig serveret der.

Til gengæld producerede man alle fødevarer selv fra bunden, både syltede, henkogte og fermenterede frugter, grønsager osv. Pålægsprodukter og andre ting blev produceret af en speciel slagter, og var naturligvis kun lavet af oksekød, eller fjerkræ.

Under forordet kan man bla. læse nogle gode råd, som er noteret her. Lidt tankevækkende, at de ligner lidt de anbefalinger, som i dag bruges af mange kostvejledere og også nogle  i “Sensekost”.  Der er ihvertfald ikke tvivl om, at man har haft en viden om kostens betydning og helbredende virkninger.

Var man bare foran sin tid dengang, eller er vi på vej tilbage til basic?

Gode råd:

  1. Spis langsomt og tyg maden godt.
  2. Drik ikke til maden, men drik mellem måltiderne
  3. Spis noget tørt ved begyndelsen af et måltid.
  4. Spis aldrig mellem de egentlige måltider, spis til regelmæssig tid.
  5. Nyd aldrig alkohol eller stærke krydderier til maden.
  6. Spis ikke for kold eller for varm føde.
  7. Spis ikke for ofte.-Tre måltider om dagen er tilstrækkeligt.
  8. Spis ikke sent om aftenen.
  9. Spis ikke, når De er overanstrengt eller sindet er i uro.

 

Mange andre retter dukker op i min erindring, når vi snakker vegetarretter. Nogle var populære, andre mindre populære. Men de var alle lavet med kærlighed og omsorg for råvarerne. Det kan man jo kalde en kvalitet i sig selv.

Når hovedretterne i mange tilfælde var vegetariske, måtte man jo ligesom kalde tilbehøret noget andet. Så når der blev serveret salat til en nøddesteg, gulerodsrand eller inbagt porre, hed salaterne ” Råsalater”.

De kunne bestå af få, men gode og velsmagende ingredienser, f.eks. “Grøn salat” med sur fløde eller kærnemælk, piskede æg og sukker, smagt til med citronsaft. Eller “Gulerod/ blomkålssalat” med citronsaft, æblemost og sukker, “Blomkål / ærtesalat” med citronsaft, æblenost og salatolie, “Spinatsalat med revne æbler, rosiner, citronsaft og olie.

En meget populær salat var ” Rødkål/banansalat”, som bestod af fintsnittet rødkål, bananskiver og salatsauce og flødeskum. Iøvrigt en salat som er god til at erstatte f.eks en waldorfsalat.

Da der altid blev serveret to retter til et måltid, var desserterne selvfølgelig også alsidige, og her vil jeg bare nævne et par stykker af de populære; “Æblemostfromage, Hindbærfromage, Karamelrand, Hofdessert og Rugbrødscreme”.

Senere vil nogle af opskrifterne, som jo sagtens kan bruges i dag, dukke op på min hjemmeside; skovsmadmedmere.dk

Herunder et gammelt billede fra stedet.