Dato: 28. maj 2017

En stille søndag eftermiddag.

 En stille søndag eftermiddag.

Efter en rigtig hyggelig Kristi Himmelfartsferie, med masser af solskin, familietræf, ture i det blå og alle muligheder for, at nyde udendørslivet til fulde, sidder jeg her i solen en stille søndag og glædes over alt det fantastiske der sker i naturen.

Med en god kop kaffe naturligvis og tilfældigvis en kogebog som læsestof. Men denne gang igen en helt speciel en af slagsen. Jeg har fundet “Janes køkken” frem, fordi den netop ikke kun er en kogebog, men også en bog med en masse historier om mad og mennesker.

Jane i dette tilfælde, er ingen ringere end Jane AAmund, en fantastisk forfatter, som jeg beundrer meget, for hendes ligefremme fortællemåde. Når man læser hendes bog med skønne erindringer om mad, madoplevelser og køkkener fra hele verden, kan man da kun blive suget ind i denne verden, og nyde hver en fortælling.

Min mand og jeg var på Brørup marked i denne weekend, og det var der, jeg fandt den, altså bogen. Ind imellem må jeg ellers prøve, at stoppe mig selv, for ikke bare at købe kogebøger hele tiden, for jeg har jo efterhånden en anseelig samling stående.

Men når jeg møder denne type kogebøger, som samtidig med opskrifter, fortæller historier, er der tilsyneladende intet der kan stoppe mig.

Og det er måske i virkeligheden fordi, jeg selv forbinder mad og historier med både gode og dårlige oplevelser igennem tiden, og også selv bruger den metode til at huske opskrifter på.

Egentlig var jeg i gang med at lave undervisning til næste uges vægttabshold, men blev grebet af stemningen på denne søndag, til at lave dette indlæg.

Næste uges undervisning kommer til at handle om krydderurter, da det er lige nu, de fleste af dem er på sit allerhøjeste niveau i min have.

Mit krydderurtebed ligger lige bag ved “Fru Heidelberg”, som jeg kalder denne gipsfigur, der står på trappen til altanen. Navnet har hun fået fordi hun har fået en plante i toppen af hatten, da hun faldt ned fra mit havebord og slog hul i hatten. Længe gik jeg og tænkte på planten der hedder “Fru Heidelbergs hår”, som jo ville passe perfekt i hatten på denne dam. Det blev det dog aldrig til, kun navnet har hun fået lov at låne.

Det er også lige ved siden af min terrasse, og duftene fra bedet, er slet ikke til at komme udenom nu, på sådan en dejlig solskinsdag.

I weekenden har vi også været til fødselsdag i en dejlig have, og ikke mindst sammen med dejlige mennesker. Med grillmad og masser af grønsager, friskbagt brød, humus og mange andre ting til frokosten. Efter frokosten blev der serveret iskaffe, som smagte helt vidunderligt, på sådan en rigtig varm sommerdag.

Iskaffen inspirerede mig i dag, da jeg stod og kiggede på mit krydderurtebed, og tænkte på, hvilke jeg skal vælge til ugens undervisning, som jo skal omhandle krydderurter.

Mit øje faldt med det samme på pebermynten, som jo er  så dejlig, at lave en kop iskold pebermyntete’ af. Så derfor kunne jeg slet ikke lade være med at plukke en håndfuld, komme det i en gryde vand, og koge det sammen med et lille stykke ingefær og et par citronskiver. Teen står nu og trækker og afkøler, og så vil jeg, når den er blevet kold, nyde en dejlig forfriskende kop pebermynte iste.

Løvstikken er ved at være stor.

Løvstikken er den næste plante, som jeg ikke kan undgå at få øje på, når vi skal snakke om krydderurter.

Jeg husker tydeligt, at det var en af de første krydderurter, som jeg blev præsenteret for hos min mormor. Hun fortalte, at hvis man ikke lige havde bouillonterninger ved hånden, så havde man løvstikken i stedet for.

Bouillonterninger på min mormors tid, var ikke de store firkantede blokke med forskellige smagvarianter, som vi kender dem i dag. Næh det var en lillebitte firkantet størrelse, som sikkert også var dyr at anskaffe, og så husker jeg det som, at der kun fandtes en slags, og det var det. Maggi terninger hed de, og først senere var det Knorr der overtog markedet.

Det var nok heller ikke Maggi terninger som min mormor brugte mest af, for hun kunne jo kunsten, selv at koge en god suppe, eller sky og så bruge det som smagsgiver, hvis der lige manglede lidt smag.

Terningen var jo mere til hurtige løsninger, og vel bare noget man havde liggende på lager, i tilfælde af……

Oprindeligt stammer bouillon fra Frankrig, og har eksisteret helt tilbage til 1700 tallet. Ordet stammer også fra det Franske ord “bouillir”, som betyder kogning.

I dag er bouillon terninger smækfyldt med salt og e-numre og slet ikke det sundeste valg, men der vinder tiden som vi vil ofre på tilberedninger jo ofte.

Men har man løvstikke i f.eks. haven, har man jo sin bouillon lige ved hånden, og ovenikøbet i den mest naturlige udgave, som man kan tænke sig. Og så har vi også taget mange nye tilberednings måder til os, hvor krydderurterne har fået deres renæssance, i f.eks. løvstikkepesto, tapenader og meget andet. Men suppesmagen vil forblive autentisk i den friske urt.

En Bronzefennikel.

Den næste plante, som hurtigt bliver stor er min Bronzefennikel.

Jeg fik den første plante sidste år, og synes den er så smuk, med sit dildagtige løv, og duften af lakrids eller stjerneanis.

Jeg var egentlig ikke klar over at det var en staude, før jeg kom til at læse om den senere. Men den er en flerårig staude, som både kan anvendes som krydderurt og ikke mindst som dekorativt grønt i havens smukke buketter.

Jeg havde plantet en i krydderurtebedet, men også en i drivhuset, da jeg synes den så lidt sart ud. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for lige nu er den i fuld gang med at overtage en fjerdedel af det. men af skade bliver man klog, og jeg må vist hellere flytte den ud i mit staudebed i stedet.

Som krydderurt er den rigtig fin til fiskeretter, salater, saucer og grønt drys. Frøene der afsættes i flotte skærme, der også minder lidt om dild, kan tørres og bruges som smagsgivere til alle retter, hvor du også ville bruge stjerneanis, men med en noget mildere smag.

Jeg har nu også tænkt mig at eksperimentere lidt mere med den, og se om ikke man kan finde på andre ting, at bruge den til.

Måske er du også allerede nu blevet inspireret til at forsøge dig med de forskellige krydderurter, enten fra din egen have, eller indkøbte fra butikker.

I et andet indlæg vil jeg senere lægge opskrifter på bloggen til krydderurter.

Hav en fortsat dejlig søndag her sidst i Maj.

De venligste hilsner fra haven og Bente Skov.