Dato: 6. april 2020

GÆK, GÆK, GÆK, mit navn er blevet væk.

Kære alle gæve medlemmer.

Gæk,gæk,gæk………..mit navn det står med prikker pas på det ikke stikker.

Kan du gætte hvem det er?

Du får tre forsøg og kan du ikke gætte mit navn skylder du mig et påskeæg .

Juhuuu det er mig Sense -hunden ….

Nu er jeg klar med en ny lille beretning her fra Grønninghoved midt i en coronatid.

Jeg håber i alle sammen har det godt derude, Her er alt stille og roligt og vi er stadig ved godt mod, men vi savner jer alle sammen.

Lige nu ligger jeg stille og roligt her i gangen, småsover og nyder en solstråle. Vi har nemlig lige været ude at gå tur, en lang en af slagsen og har leget da vi kom hjem.

Efter at bondemanden har pløjet alle sine marker om og er i fuld gang med store traktorer og maskiner på markerne går vi ikke længere ture dér.

Jeg tror han vil blive lidt sur, hvis vi begynder at sætte fodspor over hele hans nypløjede og nysåede marker.

Og min mor siger også at jeg bliver frygteligt beskidt og smadret af at gå derude, hun gider nemlig ikke at vaske poter og pels på mig hver gang vi har været udenfor.

Jeg elsker ellers at komme i bad for det er virkelig sjovt at ryste alt det vand som er i pelsen bagefter ud over hele badeværelset.

Det jeg ikke synes det er så sjovt er at bagefter skal jeg børstes. Min mor tager rigtig lang tid om at få filtret min pels ud, Og hun kan endda finde på også at klippe lidt i pelsen!!!

Det gider jeg ikke.  

Så i stedet for er hun ved at prøve at lære mig, at jeg skal bæres over vejen. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg tror der er noget farligt, der kommer drønende forbi derude, så jeg lader mig glædeligt bære over vejen og så går jeg pænt tur i siden, på en lille vej, sammen med min mor selvfølgelig.

 

 

 

 

Hun siger hun ville blive frygtelig ked af det hvis jeg blev kørt ned af en bil, og jeg er jo stadigvæk en lille hvalp der ikke altid gider at høre hvad min mor siger.

Sådan nogen biler er vist nogle farlige nogen, men det er jo sjovt, hvis der kommer en fodgænger eller en cyklist forbi, lige at gø lidt ad dem og fortælle dem at her bor jeg, og måske lige løbe ud og se farlig ud når de kommer forbi på vejen.  

Men det synes min mor absolut ikke er sjovt.

I dag kom vi forbi nogen vældig store dyr på en mark, heste siger min mor de hedder. De var vældig flotte på afstand, meeen jeg ville nu gerne vende om og gå hjemad i stedet for at se på dem. Heldigvis var de langt væk.

 

 

Et billede, der indeholder udendørs, græs, felt, bygning Automatisk genereret beskrivelse

 

 

Min mor siger, at mange af jer måske også lige i tiden, kan føle, at I er faldet af hesten, (det er sådan et udtryk man bruger, når noget er gået den forkerte vej), og man egentlig gerne vil vende om og komme op på hesten igen.

 

Og det er en udfordrende tid lige nu, fordi vi har en helt anden hverdag end vi plejer. Vores struktur er måske helt forsvundet, der er mere tid til hygge og at tygge med familien, eller hvis man er alene end der plejer at være.

 

Eller hvis man arbejder hjemme, kan der være flere opgaver end ellers, med både børn der skal skoles, arbejde der skal passes, samt en selv og familielivet, og det kan være krævende.

 

Struktur og en plan er måske i virkeligheden, det man har mest brug for, og det kan jeg måske lære dig lidt om også.

 

Jeg har en helt fast struktur for, hvordan jeg får min mor ud af sengen om morgenen.

 

Når vækkeuret har ringet kl. 5.30, hopper jeg op og slikker min mor i hele hovedet, så jeg er sikker på hun er vågen.

 

Jeg skal nemlig ud og tisse efter en lang nat. Det ved hun godt, så hun er nødt til at stå op.

 

Det tager så lige lidt tid, inden hun har været i bad og er klar til vores morgentur, men så er det også bare afsti, afsted derudaf.

 

Og i takt med at jeg bliver større, kan jeg jo gå længere og længere. Hvis altså ikke lige vi møder heste, for så vender jeg om.

 

Morgenmad er det næste på programmet, og der er det min mor siger, at selvom vi måske faldt af hesten i går, eller ved forrige måltid, så kan vi komme videre, og komme op på hesten igen, allerede ved det næste måltid.

Og vores dårlige samvittighed, kan vi bare gemme væk, for vi er nemlig gode nok, som vi er.

Morgenmaden er meget forskellig her hos os, og det behøver ikke altid være flot og prangende, hvis man ikke lige har tid eller lyst.

Der er det man kan huske at ”to ud af tre” fyldte spisekasser også er okay.

Min mor spiser ofte lidt byggrød med lidt kanelsukker, blåbær, et par æg og lidt grønt.

Et billede, der indeholder mad, bord, plade, kaffe Automatisk genereret beskrivelse

 

 

 

Nu er det snart påske og den bliver sikkert ikke som den plejer at være.

Påsken plejer at være et tidspunkt hvor vi i vores familie samles til en god påskefrokost eller middag og det kan vi jo ikke for øjeblikket i hvert fald ikke så mange som man måske plejer at være.

Det er en god ide at tage hensyn med, ikke at være sammen, men hver for sig og holde afstand.

Men man kan jo godt holde en lille påskefrokost eller middag for nogle få og da de fleste af os nu har god tid, kan man jo gøre lidt ekstra for dem, som man så kan være sammen med.

Her har min mor f.eks. bagt nogen påskeboller og et brød, ud af samme portion dej.

Brødene er med masser af ramsløg, som vi har været i skoven og plukke.

Find opskriften her: https://skovsmadmedmere.dk/opskrift_type/paaskebroed-og-boller-med-ramsloeg/?v=dd65ef9a5579

Et billede, der indeholder bord, mad, plade, indendørs Automatisk genereret beskrivelse

 

 

 

 

Påskebrød og boller

Ingen påske uden en lille kage:

Påske appelsinmuffins med melon og  nødder er nemme at lave, og smager rigtig godt.

Find opskriften her.https://skovsmadmedmere.dk/opskrift_type/paaske-appelsinmuffins-med-melon-noedder-og-topping/?v=dd65ef9a5579

 

 

 

 

Påske muffins

Eller prøv en helt ny ret, som udelukkende består af proteiner og gode kulhydrater, samt mætter rigtig meget.

 

 

Selleri Pariser med lækkert tilbehør, avokado og syltede rødbedestrimler.

Find opskriften her.https://skovsmadmedmere.dk/opskrift_type/selleri-pariser-med-syltede-roedbedestrimler-sauterede-loeg-og-porrer/?v=dd6

Et billede, der indeholder plade, mad, bord, sidder Automatisk genereret beskrivelse

 

 

Nå nu fik du da lige en masse inspiration til dine påskeretter.

Jeg kunne faktisk godt lide min mors Selleri Pariser, den fik jeg nemlig lov til at smage.

Her til slut, vil jeg ønske dig og dine en rigtig GLÆDELIG PÅSKE, sammen og hver for sig., med det sidst nye billede af mig.

Det er nemlig sådan, at jeg bliver mere og mere langhåret, og desværre har frisøren lukket.

Så min mor har fundet på en skør ide’, og sætter mit hår op, så jeg kan se ud af øjnene.

For jeg vil jo ikke gerne have, at hun klipper i mig.

Husk lige at sende mig påskeægget, hvis du ikke gættede mit navn.

 

 

 

 

 

 

 

KÆRLIG PÅSKE HILSEN LULU.