Dato: 5. februar 2017

Kostvejledning og undervisning.

 

 

 Kostvejledning og undervisning.

 

Kosten der passer kun til dig, din familie og din hverdag, er udgangspunktet i min undervisning og kostvejledning.

Du er den vigtigste person i dit liv.

Her spiser vi ganske almindelig mad, og du sulter ikke. Inspirerende og velsmagende opskrifter gør det meget sjovere, at ændre sin kost.

At lære gode vaner og teknikker gør det hele meget nemmere.Så uanset hvilke udfordringer du har med kosten, starter jeg med at kigge på din kost, som den ser ud lige nu.

Jeg bruger en udredningstest til alle der melder sig til hos mig. Det kan være til individuel kostvejledning eller undervisning på et hold.

Grunden til dette er, at jeg gerne vil lære dig og dine udfordringer rigtig godt at kende, men du vil også højst sandsynligt selv få øje på, gennem testen, hvor dine udfordringer er.

På den måde kan vi tage fat i udfordringerne med det samme og derfra sammen arbejde os mod dit mål.

Der kan være mange gode grunde til at søge kostvejledning og rådgivning; du kan have et ønske om at lægge din livsstil om, få sundere kostvaner, at tabe dig, at tage på, at lære at lave mad, have udfordringer med sygdomme som diabetes, irriteret tarm osv.

Vi ved jo allesammen en hel masse om kost og sundhed, men det er bare ikke altid, at vi formår selv at foretage de ændringer der skal til for at ændre på tingene. For hvor skal vi begynde og hvor skal vi slutte i den jungle af informationer som vi hele tiden står overfor.Samtidig er den mentale proces under et vægttabsforløb også rigtig, rigtig vigtig, og hos Skovs tager vi også denne rejse alvorligt, og arbejder målrettet på, at få dig hele vejen.

Hos mig får du en personlig og kvalificeret støtte og rådgivning gennem hele dit forløb, som vil gavne dig fremover.

Jeg underviser først og fremmest i principperne bag Sensekost, som giver rigtig mange et lette og brugbare redskaber til kostomlægning. Dette gør jeg fordi jeg med min årelange erfaring indenfor kostområdet, kan relatere dette program, til det jeg ved og har lært i forvejen.

Men jeg bruger også i høj grad min erfaring fra alle de andre områder, som jeg har beskæftiget mig med gennem tiden. Det giver god mening for mig.

Jeg arbejder til dagligt med at lave mad til 18 unge udviklingshæmmede, og har allerede i et par år, afprøvet retter og principper også på dem. Det exceptionelt gode ved netop dette program er, at det kan tilpasses den enkelte, også selvom man har et handicap, og f.eks. ikke kan læse eller skrive.

Jeg kan udvikle egne redskaber og materialer ud fra programmet og gøre det brugbart, hvilket er en kæmpe fordel i mit daglige arbejde.