Dato: 13. august 2016

Lidt variation i pestoer.

 

 

 Lidt variation i pestoer.

 

 

 

Pesto eller Tapenade……..

I min have har jeg i år plantet en rød basilikum og er egentlig overrasket over hvor stort et udbytte en enkelt plante giver.

Desuden virker den ikke nær så sart som den grønne basilikum, men noget mere hårdfør og det er jo dejligt, specielt med den sommer vi har haft i år.

 

Den røde basilikumpesto som jeg lavede i løbet af denne uge, var en stor succes hos mine medlemmer, så det må jo være oplagt at give jer en opskrift.

Det er jo lidt sjovt med pesto, tapenader og hvad man ellers kan forestille sig at kalde dem, for de ligner jo lidt hinanden allesammen, det er blot ingredienserne der er forskellige.

Men der er regler for hvornår man kan kalde det en Pesto eller en Tapenade. Forskellen er at pesto er en tyk italiensk sauce som består af frisk basilikum, hvidløg, pinjekerner,Parmigiano Reggiano ost, olivenolie og havsalt.

En Tapenade derimod er en pure’ der som regel består af hakkede oliven med f.eks. friske eller soltørrede tomater, forskellige friske krydderurter ( også f.eks. basilikum), hvidløg, ansjoser og nødder. Tapenader kan stamme fra både Italien, Spanien og Frankrig.

Så i virkeligheden burde jeg vel kalde min for en rød basilikum Tapenade, men det bestemmer man jo heldigvis selv.

Ihvertfald kan du herunder se hvordan jeg har lavet den. Find opskriften her.

 

 

Rød basilikum øverst i billedet

Pestoer og Tapenader har mange fordele.

Det er en god måde at få brugt mange af sine friske krydderurter på og man kan variere smagen i det uendelige. man kan lave dem i forskellige farver og det kommer til at gøre f.eks. Tapas mere festlig. De kan også holde sig i rigtig lang tid og er også en hurtig genvej til en god salatdressing. Du kan blot fortynde din Pesto eller Tapenade med lidt vand og bruge dem som salatdressinger i en snæver vending.
Se opskriften på persille Tapanade her.