Dato: 27. januar 2019

Madlavning øger livskvaliteten.

Denne overskrift faldt jeg over i et nyhedsbrev på Miljø og Fødevarestyrelsens hjemmeside. Hvor overskriften dog fortsatte med -“hos ældre i egen bolig”.

Man har sat et fantastiskt projekt i søen i Odense kommune, hvor man oplever, at de ældre får højere livskvalitet, når de bliver inddraget i madlavningen og måltidet.

Så er det jo, at det falder mig ind, at det så sandelig ikke kun er for ældre i egen bolig, at dette er tilfældet.

Det er jo netop det jeg oplever hver eneste dag i mit arbejde, som økonoma på en institution for udviklingshæmmede unge mennesker.

 

Madlavning og livskvalitet.

Det glæder jo mit gamle mad hjerte, at man er ved at mere øje på, hvor vigtig en del af vores livskvalitet maden og dens tilberedelse har af betydning.

Hos de ældre i eget hjem, kan det give livskvalitet, selv at få lov til f.eks. at skrælle en kartoffel eller smøre en mad. Det kan give livskvalitet, at der er et andet menneske, der kan skabes en relation til, når man laver lidt mad sammen.

Men det er også gældende hos mange, mange andre, hvor maden kan skabe en relation, et fællesskab, en udfordring, eller en sejr, fordi man har noget at være fælles om.

Det er jo netop det som maden kan, i forhold til rigtig mange andre ting. På baggrund af, tror jeg, at vi allesammen på en eller anden måde, kan forholde os til det. Uanset om man kan lide at lave mad eller ej. Så har vi allesammen oplevelser, der forbindes med mad i en eller anden relation eller sammenhæng.

Oplevelser:

 

Hver eneste dag hvor jeg møder på mit arbejde, møder jeg nysgerrige, engagerede, interesserede, unge mennesker, og pædagoger, hvor det at have deres eget køkken, er en gave i sig selv.

De oplevelser som jeg er beriget med hver eneste dag, relaterer næsten allesammen til køkkenet på den ene eller anden måde. 

” Åh hvor her dufter dejligt”, er næsten en fast daglig kommentar, hvis det er nybagt brød, pandekager eller flæskesteg, der spreder en liflig duft i hele huset. Det er en kommentar som hver gang, går lige ind, for hvad hvis duften, ikke var der?

” Hvad laver du”, er også et fast spørgsmål, eller ” Hvad skal vi have i dag”, ” Åh det glæder jeg mig til”, og det alene gør jo, at man har lyst til at præstere det bedste man kan, for at indfri deres forventninger.

“Må jeg være med til at lave mad” er et andet ofte stillet spørgsmål, eller ” Sådan laver min bedstemor det også”, eller “Hvad er det der for noget”, hvis det er en ukendt grønsag, et krydderi eller en frugt, der er på køkkenbordet, når man lige går forbi. Så har jeg en kæmpe mulighed for at gribe chancen, og lade dem dufte, se, smage og røre, som de ikke ville få andre steder. Der er chance for at videregive viden, erfaring og inspiration og samtidig skabe nye relationer.

 

Relationer:

Relationer som nogen gange kan gøre, at jeg bliver en del af de andre ting, der også foregår i deres liv. For er du først lykkedes med at opbygge relationen, følger der ofte en tillid med. En tillid som kan åbne op for andre ting.

Køkkenet ligger som et samlingspunkt midt i de unge menneskers hjem, og er en integreret del, af et så normaliseret hus som muligt, når man nu engang, er anbragt på en institution. Grundene hertil er mange forskellige. Man har måske udfordringer, i forhold til at kunne klare sig helt og holdent på egen hånd, eller har brug for støtte, til at kunne klare sig så godt som muligt fremadrettet.

Institutionen er et udslusningssted for unge udviklingshæmmede med psykiske såvel som fysiske udfordringer eller handicap i mildere grad. 

 Ernæring:

Mad er vores basale ernæring, og også den ernæring der gennem hele livet, hvis den er hensigtsmæssig, kan give os den allerbedste livskvalitet, som vi overhovedet kan få. Nemlig at vi forbliver sunde og raske gennem hele livet.

Mange sygdomme, mentale og kropslige udfordringer kunne undgåes, hvis vi allesammen ville tage til os, at vores krop reagerer og udvikler sig i forhold til det vi putter i munden og i kroppen.

Men ikke kun det vi putter i munden, så sandelig også den livskvalitet der ligger i, at dufte, smage, tilberede, opleve, blive inspireret af, at lege med mad og alt det omkring måltidet og tilberedningen deraf.

Så er der også måltidets betydning, det at spise sammen, læringen, spisetræningen, og alle de samtaler der følger med, som skaber nye relationer hele tiden.

Desværre forholder det sig sådan på mange af vores institutioner, at man fravælger disse oplevelser og muligheder for borgerne, på langt de fleste steder efterhånden. Det er på den korte bane, måske billigere at købe færdiglavet mad fra store centralkøkkener, som kan tilberedes i store portioner og til en billigere pris. Ernæringen er sikkert på plads, for der bliver lavet beregninger og udregninger på, at alt er som det skal være.

Men i min optik, sparer man ikke en krone på den lange bane – tværtimod, fordi alt det andet der følger med, er ubetaleligt.

Og spørgsmålet er, om vi ikke på sigt kommer til at betale en endnu højere pris, ved det vi mister, ved disse løsninger. Overvægt blandt børn og unge er stadig stigende, samtidig stiger antallet af mennesker med prædiabetes og diabetes type 2 til uoverskuelige højder. En udfordring vi som samfund kommer til at bruge rigtig mange penge på i fremtiden.

Samtidig er over 50% af danskerne overvægtige, med hvad deraf følger af livsstilssygdomme, som vi kommer til at kæmpe med i fremtiden. Generationer er truet

Kunne det have været undgået?

Tendenser og udfordringer.

Der er også tendenser til f.eks. at vores unge mennesker overhovedet ikke kan lave mad i dag, fordi de vælger, og har lært at vælge, de hurtige nemme løsninger, som ikke nødvendigvis altid er de sundeste. Man vælger det ofte for nemhedens skyld, med det for øje, at man kan spare tid, ved ikke at skulle stå i køkkenet.

Men hvad med alt det man vælger fra, såsom samvær med familien, nysgerrigheden som kan opstå, snakken omkring råvarer og hvor de kommer fra osv.

Vi er ved at opbygge en kultur, hvor det vi prioriterer allermindst er vores måltider, og det at frembringe eller tilberede dem selv.

Måltidet er blevet noget der skal tilberedes så hurtigt som muligt, så nemt som muligt, eller skal kunne hentes på det nærmeste gadehjørne til en billig pris.

Det synes jeg jo er utroligt sørgeligt, når jeg hver dag kan se, at de ting der sker i og omkring et køkken på f.eks en institution, kan give så utroligt meget livskvalitet og endnu bedre madkvalitet, masser af oplevelser og samvær.

Samtidig med, at vi kan lave den sunde mad, helt fra bunden, prioritere vores råvarer, og prioritere at bruge ressourcer på, at gøre det så godt som muligt. For os selv og for andre.

 

Tanker om mad og livskvalitet.

 Bente Skov Pedersen.