Dato: 24. marts 2020

Nyt i en Coronatid fra Sensehunden Lulu.

 

 

 

 

 

Nyt fra Sensehunden LULU

 

 

 

 

 

 

 

Som lovet i nyhedsbrevet, vil du her kunne læse lidt om, hvad Lulu og jeg sådan går og fordriver denne ventetid med.

 

 

 

 

 

Vi håber selvfølgelig ligesom alle andre, at vi kommer godt igennem denne pandemi  på bedste måde, og med alle i godt behold.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej alle I kære derude.

 

 

 

 

 

Guuud hvor jeg har kedet mig tirsdag og onsdag i den forgangne uge. 

 

 

 

 

 

 

Jeg har ligget klar og holdt øje med døren og haft ørerne på stilke, for at se og høre om der dog ikke snart kom nogen mennesker, som der plejer.

 

 

 

Meen nej, skuffet blev jeg, trods min store tålmodighed.

 

 

 

 

 

Min mor siger, at det er fordi, der er en frygtelig sygdom blandt jer mennesker, som kan smitte alle og gøre os syge. Derfor kan og må man ikke lige mødes ret mange mennesker sammen lige nu. 

 

 

 

Og at det er vigtigt, at overholde det, så vi kan passe på hinanden.

 

 

 

Det kan min lille hundehjerne jo slet ikke forstå, men jeg må jo bare bevæbne mig med tålmodighed og så håber jeg vi snart kan ses igen.

 

 

 

Hvad får jeg så tiden til at gå med?

 

 

 

Jamen I kan tro, at min mor og jeg går rigtig lange ture, og fordi vi kan gå langt ud på markerne og i skoven, er det ikke altid,  at jeg behøver at være i snor, og det kan I tro jeg nyder.

 

 

 

Vi går ture flere gange om dagen og vi leger og suser rundt og undersøger alle de nye spændende ting i naturen. I morges f.eks. mødte vi tre rådyr på marken, det var vanvittig flot at se dem. 

 

 

 

 

Mig i rapsmarken

 

 

 

Jeg blev lidt forskrækket over de store dyr, som jeg aldrig før havde set, så jeg stod helt stille og så dem løbe på marken, ligesom mig jo.

 

 

 

Jeg forsøgte faktisk også, at løbe lidt efter dem, men de har godt nok lange ben i forhold til mig.

 

 

 

Selvom jeg gerne vil lege med min mor hele dagen, så har hun faktisk ret meget at se til.

 

 

 

Hendes mor er lige blevet sendt hjem fra sygehuset, fordi der ikke længere var plads til hende. Hun er stadig meget syg, og vi er derfor på besøg hos hende hver dag, for at hjælpe hende så godt vi kan. 

 

 

 

Hun er jo gammel og fortsat syg, men jeg gør alt hvad jeg kan, for at opmuntre hende i denne svære tid.

 

 

 

Hun bliver glad, hver gang jeg kommer, og så leger jeg lidt med hende, mens min mor ordner alt det praktiske.

 

 

 

Blandt andet laver vi god og sund mad til hende, så hun kan få noget energi og komme til kræfter igen, på bedste måde.

 

 

 

Du kan også se opskrifter på min mors hjemmeside til noget lækkert mad, hvis du har lyst til at prøve noget nyt.  

 

 

 

Selvom min mor ikke er så inspireret lige for tiden. 

 

 

 

Hun synes det er svært, kun at lave mad til sig selv, og at gøre det spændende. Men hun prøver så godt hun kan, siger hun.

 

 

 

Hun mangler jer til at komme og se og smage noget god mad, og blive inspireret af jer, til at opfinde nye og spændende retter. 

 

 

 

Hun siger også at det nok skal komme igen, hun skal bare lige have lidt tid, til at finde sine ben i alt det her.

 

 

 

Og så snakker hun meget om, at hun savner sin mand meget i denne tid. 

 

 

 

Ham har jeg jo ikke kendt, men jeg kan forstå at, når hun er ked af det, har det noget med ham at gøre, og det at han ikke er her mere.

 

 

 

Hun savner at kunne snakke med ham om alle de bekymringer, som hun har, og hun savner, at han kunne give hende et kys eller et knus, og fortælle hende, at det hele nok skal gå.

 

 

 

Heldigvis har hun jo mig, og jeg gør alt hvad jeg kan, for at trøste hende, og give hende masser af hunde kys og knus. Det er nok ikke helt det samme, men det er hvad hun lige må nøjes med nu.

 

 

 

Bekymringer er der vist nok af lige nu. 

 

 

 

Du er sikkert også bekymret over en masse forskellige ting.

 

 

 

Du kan måske ikke se din familie, venner, arbejdskolleger, eller have andre nære relationer.  Du føler dig måske alene, ligesom min mor, eller synes bare at det hele er svært. 

 

 

 

Det er vel helt naturligt, at mange af os føler det. 

 

 

 

Jeg er jo sådan i min egen lille hundeverden, og ved jo ikke rigtig hvordan det ellers er,

 

 

 

Min mor siger at det også tit er i svære situationer, at man kan komme til at overspise i mad, chips eller søde sager eller andet, og komme ind i sådan en spiral af dårlige vaner, som kan være svære at styre. 

 

 

 

Hun har det selv lidt med, at vælge søde sager og slik, når tingene er svære. Men hun fortæller mig, at det jo faktisk bare fører endnu flere problemer med sig, for så stiger hendes vægt, hun bliver mere usund, og så er det slet ikke godt for hendes immunforsvar.

 

 

 

Hun ved nemlig, siger hun, at det bedste man kan gøre for sit immunforsvar, er at spise Sense kost. For så ved man nemlig, at man giver kroppen alt det den har brug for, og så forbliver eller bliver man sund, stærk og rask.

 

 

 

Min mor gør også ekstra ud af , at styrke sit immunforsvar for tiden. 

 

 

 

Se f.eks. hendes morgenmad her:

 

 

 

Den består af nogen gang af:

 

 

 

HF 1-2: gulerødder og peberfrugt

 

 

 

HF 3: Mager ost og æg

 

 

 

HF 4: Et mini rundstykke, blåbær

 

 

 

Mælk: A 38 0,5 %

 

 

 

Fedtstof: smør, mysli 

 

 

 

Smagsgiver. fibersirup

 

 

 

Boost til immunforsvaret:

 

 

 

Ekstra c-vitamin: et stort glas vand med saft af en halv citron.

 

 

 

Ekstra D-vitamin: en tur i solen på mindst en halv time. ( gåtur med mig)

 

 

 

Sådan føler hun, at hun gør lidt ekstra for at bevare sit helbred bedst muligt.

 

 

 

 

 

 

Når vi er hjemme er min mor i gang med, at rydde op rundt omkring og gøre alting pænt , til vi ses igen.

 

 

 

Min mor har det med, altid at prøve, at arbejde sig ud af tingene, at skabe noget, gøre noget praktisk, som kan være til nytte og gavn i fremtiden, når vi kommer ud på den anden side, af alt det dårlige, vi er i lige nu.

 

 

 

Her er jo masser af fred og ro herude på landet, og det skønne forår lader sig jo heldigvis ikke påvirke, af alt det dårlige.

 

 

 

Så vi nyder, at lave ting sammen, som giver glæde for os i hverdagen, også når vi kommer ud på den anden side.

 

 

 

Blandt andet har min mor lavet hendes drivhus helt om, så det er let at holde, og vi stadig kan dyrke det vi har brug for, og som vi synes kan hjælpe med, at vi kan selvforsyne os med lækre ting. 

 

 

 

 

 

 

Og så er det også blevet lavet til et sted, hvor vi bare kan sidde og hygge os, og lave ingenting ind imellem. Altså ud over at lytte til fuglene og se på foråret omkring os.

 

 

 

Hvis du ser godt efter, kan du se, at der allerede er ved at komme salat og radiser op i nogen af kasserne.

 

 

 

Lige nu er hun i gang med at gøre baggangen i stand. Vi maler, maler og maler, jeg mest med pelsen, hun bruger pensler. Men vi har det sjovt med det.

 

 

 

Det er jo der hvor I altid kommer ind, når I kommer på besøg, så I kan da glæde jer til at det vil se anderledes ud, næste gang i kommer.

 

 

 

Nu tror jeg, at jeg hellere må slutte dette nyhedsbrev, så det ikke bliver alt for langt. Men du skal nok snart høre fra mig igen.

 

 

 

Kærlig hilsen Sensehunden Lulu.