Din kurv
0
Tilbage

Hyggelig Halloween chokoladekage.

Fremgangsmåde

Bund:

Alle ingredienser til bundene, undtagent chokolade, kommes i en blender eller foodprocesser og køres sammen til en ensartet masse. Kom chokoladen i og lad det kort køre med, det skal ikke være helt hakket. Der må gerne kunne fornemmes chokoladestykker i dejen.
Fordeles i en stor springformering, eller kagering på et stykke bagepapir og glattes ud til kanten.
Bages ved 175º i 30 – 35 minutter. Må gerne være lidt svampet indeni.
Afkøles.
Fyld:
Skær Khaki / sharonfrugt i tynde skiver, halver dem og skær evt. øjne og næse ud, som på et græskar. Sæt de tynde halve skiver rundt i kanten ud mod ringen af springformen, ovenpå bunden. Lav så mange halve skiver, så du når hele vejen rundt.
Det overskydende Khakifrugt skæres i små bitte tern til pynt.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.
Kog de 2 dl vand, tag det af komfuret og smelt chokolade, sirup og den udblødte husblas direkte heri. Pisk fløden til en let flødeskum.
Kom skyr i en skål og rør det afkølede vand med chokolade og husblas i.
Rør hurtigt undervejs, så det bliver blandet godt. Vend flødeskum i og hæld massen i springformen med bunden. Det skal dække khakifrugterne helt.
Læg film over formen og sæt den på køl et par timer.
Løsn forsigtigt springformsringen med en spids kniv, hele vejen rundt i kanten, og løft ringen af.
Pynt kagen evt. med hakket hvid chokolade og Khakitern, eller skær en skive Khakifrugt ud som et Halloween græskar ansigt.

Ingredienser

  • Bund:
  • 1 lille græskar eller Hokkaido ca. 250 g med skræl
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 2 tsk. kakaonips -( kan udelades)
  • 1 spsk. kokosolie
  • 3 store æg
  • 70 g kokosfibermel eller kokosmel
  • 200 g mørk chokolade
  • 4 spsk. sukker / sukrin
  • 1/2 æble
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 dl. mælk
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk. loppefrøskaller ( chiafrø)
  • Fyld:
  • 2 Khakifrugter / Sharonfrugt
  • 5 dl. skyr med vanilje
  • 8 blade husblas
  • 2 dl vand
  • 4 spsk. mørk chokolade
  • 2 spsk. fibersirup
  • 2 dl. piskefløde