Din kurv
0
Tilbage

Pannacotta med rabarber.

Fremgangsmåde

Start med at lave gele’, dette kan sagten gøres dagen før.

Blød husblassen ud i koldt vand.

Kog rabarberne med vand, saft af citron, sukker og kornene af en halv vaniljestang. Tilsæt evt. lidt rød frugtfarve.

Når sukkeret er smeltet tages gryden af varmen, og saften hældes gennem en sigte, ( gem rabarberne) og så rører du den udblødte husblas i. Rør til den er helt opløst. Hæld en lille smule i bunden af hvert glas. Lad det stivne på køl, evt. til næste dag.

Læg den anden portion husblas i blød i koldt vand.

Kom nu piskefløde i en gryde sammen med rabarber, også dem du kogte geleen på, sukker og vanilje.

Bring fløden til lige under kogepunktet (85 grader), mål med et termometer. Si fløden for rabarber og rør den udblødte husblas i.

Afkøl Pannacottaen helt inden du forsigtigt hælder den ovenpå geleen.

 

 

Ingredienser

  • Gele:
  • 2 blade husblas
  • 1/2 vaniljestang
  • 75 g rabarber
  • saft af 1/2 økologisk citron
  • 60 g sukker
  • 3/4 dl. vand
  • lidt rød frugtfarve eller pastafarve
  • Pannacotta:
  • 2 blade husblas
  • 5 dl. piskefløde
  • 50 g rabarber + rest fra gele'
  • 1/2 vaniljestang
  • 80 g sukker