Din kurv
0
Tilbage

Ris smørrebrøds lagkage

Fremgangsmåde

Rør alle ingredienserne, æg, ris, purløg og salt, til bunden sammen i en skål. Smør massen ud på en bageplade med bagepapir og bag den ved 150ºi ca. 15 minutter. Afkøl bunden.

Del bunden i to lige store firkanter og smør begge bunde med et tykt lag friskost.

Riv Noritang i mindre stykker og fordel det på den ene bund. Læg derefter icebegsalat, rejer og peberfrugt i tern på den samme bund.

Læg den anden smurte bund ovenpå og pres dem lidt sammen. Glat friskosten ud med en paletkniv og smør evt. lidt rundt i kanten. Pynt med agurkeskiver, kogt æg, cherrytomater og basilikum.

Lad dig inspirere af billederne herunder, som viser opskriften trin for trin.

Lav gerne “lagkagen dagen før, da den kun vinder i smag, ved at trække i køleskabet.

Ingredienser

  • Risbunde:
  • 500 g kogte løse ris
  • 5 æg
  • purløg
  • salt
  • Fyld:
  • 300 g friskost
  • 1/2 Iceberg salat
  • 2 plader Noritang
  • 1 peberfrugt i små tern
  • 400 g rejer
  • 2 æg
  • 10 cherrytomater
  • 1 agurk
  • evt. lidt basilikum til pynt

TIPS

På det aller øverste billede, kan du se min udgave af en traditionel smørrebrøds lagkage, som stadig er en populær ting at servere, når man får gæster.

Jeg tror årsagen er, at man kan lave det hele i forvejen, og så bare sætte maden på bordet, når gæsterne har sat sig. man behøver ikke stå i køkkenet og anrette osv., mens gæsterne venter.

Det er også en ganske udmærket ting, og hvis du vælger denne udgave, vil du få en ny oplevelse af smørrebrøds lagkagen.