Dato: 16. september 2019

Relationer skaber individet.

 

”Relationer skaber individet”

 

D. 22.-8.-2019 

”Relationer skaber individet”, det lærte jeg på uddannelsen som ” Mentor i mad og Psyke”. 

 

Jeg tror faktisk ikke jeg har mødt en sætning, før i livet, som giver så meget mening for mig, som denne.

Relationer, er jo mange ting, der er relationer til andre mennesker, som man nødigt vil undvære, eller i virkeligheden, slet ikke kan undvære. 

 

Der er relationer til steder, hvor man har været, hvor man er, hvad man oplever, hvad der sker.

 

Det er sådan jeg vælger at opfatte relationer, fordi jeg tror de lige nu hjælper mig rigtig godt på vej, videre i mit liv.

 

Jeg har valgt at fortælle lidt om, hvad der er sket i mit liv i 2019, som nok uanset, at der stadig er meget tilbage af året, er det værste år, jeg nogensinde kan huske, at have oplevet.

 

Ikke fordi jeg ikke har været gennem en del, også i andre år, men dette år, skiller sig alligevel ud, fordi udfordringerne ligesom slet ikke ville stoppe igen, da de først fik startet.

 

Det er også første år, hvor jeg sådan for alvor har tænkt på, hvor meget et menneske egentligt kan holde til, og om jeg måske ville knække af det.

 

Men ved du hvad.?

 

Jeg sidder lige nu, her på Middelfart sygehus, på min sengekant, opereret for Stenal Spinose for få timer siden, og kan se fremad, mod en forhåbentlig lysere og gladere fremtid.

 

 

Det kan godt være, at det er morfinen og andre smertestillende mediciner, der taler lige nu, men jeg føler bare, at uanset, hvad der følger, skal jeg nok klare det også. 

 

Hvorfor er det jeg kan tænke sådan?, ja det er ikke fordi jeg er et sorgløst, lallende individ, der ikke tager tingene alvorligt, for det gør jeg skam. 

 

Men jeg vælger også, at lægge positivitet ind i udfordringerne, hvor jeg kan, fordi det virker for mig, og hjælper mig videre.

 

Hvis jeg skal prøve at spole filmen lidt baglæns, hvad er så det positive, ved at blive opereret i ryggen?

Jamen for mig betyder det endnu en afkrydsning på en lang liste af udfordringer, som der har været og stadig er i 2019. Utrolig lang og hård, og slet ikke er færdig afkrydset. Men for hver lille afkrydsning er jeg et skridt videre fremad.

 

Denne gang var det en af de afkrydsninger som jeg har ventet længe på, været nervøs for, og måske også bange for udfaldet.

Men det er jo gået godt, jeg kan afkrydse den, jeg kan ånde lettet op, og glemme de bekymringer, der var før, i forhold til den udfordring.

 

Det vil være enormt positivt, at slippe for daglige smerter, smertestillende medicin og dårlig nattesøvn.

 

Det vil være enormt positivt, hvis jeg igen kan klare mit arbejde, uden at være bekymret for, at resten af mit arbejdsliv, skal være fyldt med smerter eller at jeg må opgive det, af samme grund.

Mit arbejde som fylder mig med relationer til kloge, søde kolleger, unge udviklingshæmmede beboere, chefer, rengøringspersonale, pedel osv. som jeg hver eneste dag lærer rigtig meget af.

 

Jeg kan være mere afslappet i relationerne til familie, venner, kunder, kolleger., når jeg ikke har smerter – den gladere Bente kan komme frem.

 

I Maj måned blev jeg opereret for cyster på æggestokkene, som faktisk blev opdaget ved en scanning af ryggen, og som man anbefalede, at fjerne før operationen af ryggen.

Her fjernede man æggestok og cyster i højre side, men kunne ikke gøre det samme i venstre, da der var sammenvoksninger, af gammelt arvæv, fra tidligere operationer.

 

Cysterne var godartede, og ved efterfølgende kontrol af denne operation, har man besluttet fremover, at holde øje med den i venstre side, og hvis jeg ikke er generet af den, så skal der ikke gøres noget på nuværende tidspunkt.

 

Det positive i dette for mig er enormt.

Hvis ikke jeg havde fået kejsersnit i 1989, havde jeg jo aldrig fået verdens dejligste søn, som i dag er mit et og alt.

 

Den største relation man kan få opbygget, hvis man gør sig umage, er vel den til sine børn.

Ja det gav lidt skrammer på kroppen, men jeg har jo i alle de 30 år der er gået, aldrig mærket disse skrammer ( arvæv / cyster ) og har jo derfor ikke haft bekymringer over dem, eller gener af dem.

Nu er det jo så også positivt, at jeg fremadrettet bliver holdt øje med hvert halve år, så man kan gribe ind, hvis den skulle vokse, eller lave ballade.

 

 

I april mistede jeg min mand gennem 36 år, som døde uventet, efter kort tids sygdom, og det er der bestemt ikke noget positivt i.

 

Jeg savner ham hver eneste dag, alle de ting vi har haft sammen og ikke mindst tosomheden, nærværet, kærligheden, fortroligheden, eventyret og alle de andre ting, man oplever i et langt forhold og ægteskab.

 

Der er så mange ting, man aldrig får svar på, gerne ville have spurgt om, hørt en mening om, set en reaktion på, have oplevet sammen, som opsluges af en frygtelig ensomhed og tomhed i dødens skær.

 

Alligevel må jeg se positivt på en fremtid, som jeg jo slet ikke kender endnu.

 

Jeg er stadig meget i sorg, men vil jo nok komme videre på et tidspunkt. Jeg tror aldrig man kommer over det, men man må lære at leve med det på bedste vis. Og stadig give sorgen plads, når den dukker op, og det gør den tit, men processen tror jeg er vigtig at komme igennem, uanset hvor lang tid den må tage.

 

Det hele klarer man ikke alene, men kun i kraft af sine relationer, som er støttende, tålmodige, overbærende og hjælpsomme.

 

Jeg har følt mig helt overvældet over at opdage, hvor mange tidligere relationer, nuværende relationer og måske også fremtidige relationer, der er dukket op i kølvandet på min mands død.

 

Relationer som man måske havde glemt i årenes løb, som man ikke huskede relationen til, eller ikke længere troede man havde, men som pludselig vækker gode minder om tider der var, når man møder dem igen. 

 

Hvis man alligevel skal lede efter det positive, kan man sige, at man i hvert fald lærer rigtig meget om sig selv, i et sådant kaos.

 

Man må jo lære at tage alle beslutninger selv, klare usikkerheden selv, klare dagligdagen selv, klare at rydde op i sit / vores liv selv, og et utal af andre ting.

 

Det positive er da heldigvis også, at man har et liv  fremadrettet fyldt med gode minder, som man kan tage frem og erindre, når man har brug for det, og når sorgen og savnet overvælder en.

 

Jeg tror også, at jeg bliver endnu stærkere, end jeg nogensinde har været, for jeg har også en stædighed, der fortæller mig, at jeg nok skal klare det, og sætte tvivlen om, at jeg kan til vægs.

 

 

Jeg vil klare at leve, jeg vil klare at blive rask, jeg vil klare at arbejde så længe jeg har lyst, jeg vil prøve at være en god relation for mit barn, mine bonusbørn, svigerbørn, børnebørn, oldebørn, familie, venner og hvem der ellers krydser min vej.

 

 

For jeg har jo oplevet i alt dette her, at jeg har virkelig mange gode relationer, som hjælper mig på vej, når det kniber. Relationer, som jeg vil være taknemlig for resten af mit liv, og ydmyg over at have fået.

 

Det er så fantastisk hvad gode relationer, kan have af betydning for mennesker

og jeg tror ikke jeg havde klaret det uden dem.

 

 

Ja ” Relationer skaber individet”.

 

 

 

Dette skrev jeg d. 22.- 8. 2019, samme dag, som jeg var blevet opereret.

 

 

Det var ikke et planlagt indlæg til min blog, men et behov jeg havde for at fortælle, og for at komme videre.

I dag har vi d. 15.- 9. og jeg er på vej ovenpå efter operationen, og følgerne deraf.

 

Og stadig overbevist om, at mine relationer til andre mennesker, har hjulpet og stadig  hjælper mig på rette vej.

 

Om du kan bruge dette indlæg til noget, ved jeg ikke, men det er i virkeligheden måske også mest skrevet for min egen skyld.

 

Men måske kan det inspirere dig til, at værne om dine relationer, i en bevidsthed om, at du måske får mere brug for dem engang, end du aner. Og at du kan være ganske sikker på, at dine rigtige og gode relationer, vil være der for dig, når du har brug for dem.

 

For efter en sådan tid, som jeg har oplevet, og stadig er i, har man brug for alt den støtte, som man kan få.

 

For det der var, er forbi, og man skal finde en ny vej frem, som endnu ikke er skrevet, og som man ikke kan spå om, hvordan vil blive.

 

Jeg vælger at lede efter det positive, for at gå fremad, i stedet for at gå i stykker, og det er alt det der var, der vil vise mig vej.

 

 

 

Gode mennesker ligner stjerner,

 

der lyser længe efter, at de er gået ud. 

 

 

Bente Skov Pedersen.