Din kurv
0

Alle kan have god gavn af principperne og kostrådene i Sense.

Men hvis du vil have et varigt vægttab, er det vigtigt, at forstå tankegangen bag og følge de enkle principper i din hverdag. Sådan at Sense kommer til at passe til dit liv, og ikke omvendt.

Sense handler kort og godt om, at man fylder tre spisekasser pr. dag. En spisekasse er det samme som et måltid. Spisekasserne fyldes ved hjælp af håndfulde, fordi når man bruger sine hænder som mål, får man det som kroppen har brug for i de rigtige mængder.

Har du små hænder, spiser du små håndfulde, har du store hænder, spiser du store håndfulde. Dine hænders mål, passer til din krops behov. Fedtstoffer måles dog i spiseskefulde.

Til mindst to ud af tre hovedmåltider skal du have:

1-2 håndfulde grønt

1 håndfuld protein

1 håndfuld brød, pasta, ris, kartofler, frugt eller lign.

1-3 spsk. fedtstof

Vælg mælkeprodukter fra eller til, f.eks. 2 spsk. mælkedressing pr. måltid, og 3 deciliter mælkeprodukter pr. dag med op til 3,5% fedt.

Spis tre måltider de første fjorten dage og bliv på den måde fortrolig med principperne i Sense. Efterfølgende kan du så fordele spisekasserne, så måltiderne kommer til at passe til din hverdag og dine vaner. Nogle foretrækker at fortsætte med tre måltider, andre har lyst eller behov for mellemmåltider, og atter andre spiser måske kun to måltider nogle dage.

Principperne i Sense er så fleksible og lette at bruge, at de kan tilpasses den enkelte, uanset udfordringer i hverdagen.