Dato: 7. januar 2017

Velkommen 2017 del 4

Ugeplan Uge 1:

Mandag:  Porrer i fad med kylling

Tirsdag:   Karbonader og grønærter

Onsdag:   Hakkebøf med stuvet broccoli

Torsdag:  Fyldt laks med sukkerærter

Fredag:   Koteletter i fad

 

Og i dag er det torsdag, så derfor er dagens ret:

Fyldt “laks” med sukkerærter.

Hjerteligt velkommen til 2017 del 4.

Så nåede vi til torsdag, hvor der står fisk på menuen.

Laks rent faktisk, men som du vil se på billederne, ligner det ikke meget laks, der er på dem.

Der skete nemlig det, som kan ske ind imellem, jeg fik en fejl leverance fra catering selskabet, og så måtte jeg jo bruge, det de havde sendt i stedet.

Det er nogle af de udfordringer som man kan blive udsat for, men dem tager jeg med oprejst pande, for hvem siger, at retten ikke lige så godt kan laves med hvid fisk, som med laks.

Det var ihvertfald hvad jeg gjorde, og resultatet blev rigtig godt.

 

 

Jeg startede med at hakke krydderurterne til fyldet, som skulle ovenå på fisken.

Den hvide fisk som jeg havde fået leveret ved en fejl, var Alaska Pollack fileter, en dejlig fast fisk, skåret i koteletstykker, på samme måde, som laksen ville have været.

Krydderurterne dild, persille og purløg, hakkes fint og blandes i creme fraiche med krydderier.

 

 

 

Der skæres en revne på langs af fisken.

Så lægges fiskestykkerne i et smurt ildfast fad og krydderurte – blandingen lægges ovenpå.

 

 

 

 

 

Tilbehøret til denne ret er sukkerærter, der ristes i lidt olie på en pande, sammen med hakket rødløg.

Krydr med salt og peber.

 

 

 

 

 

 

Husk at ærterne stadig skal have bid og være sprøde. Så steg dem ikke for længe.

 

 

 

 

 

For at øge mængden af grønsager yderligere, valgte jeg også at servere en sprød grøn salat til.

Men det behøver man jo ikke, hvis man ikke har lyst eller tid.